Dygtige heste til start

Endnu et super stævne med "Afdeling Q". Sådan Que vandt fredag MB1 med 71 %. Quantico og Quater Boy gik begge MA2 til over 71%, og blev henholdsvis nr 2 og 3 lige i hælene på min træner Michael Søgaard.

Lørdag var hestene endnu engang med mig. Que gik en super tur i MB2, hvilket blev honoreret med 73,9% og en 2. plads. Quater Boy og Quantico gik begge rigtig fine ture i Prix St George dog med en par dyre fejl, men med en alder på blot 7 år er jeg ovenud tilfreds med 71,9% og en 5. Plads til Quater Boy og 69% og nr. 9 til Quantico i et stærkt felt. 

Søndag var det Millibars tur i Grand Prix Special. Millibar og jeg havde desværre glemt piaffen derhjemme. Resten af programmet var super fint uden fejl, men når man næsten ikke viser en eneste ordentlig piaffe, bliver det dyrt - så nu går vi i piaffe træning inden turen går til Hagen på onsdag.