Flotte resultater til Sjællandsmesterskabet

I weekenden havde vi et stort distrektstævne herhjemme i Hvalsø Rideklub, med kombineret Klubmesterskab og Sjællandsmesterskab, hvor jeg havde mange dygtige elever til start.

I klubmesterskabet vandt mine elever både for pony og hest. For pony var det Michela Christensen med Prins Caspian, som vandt med 69,7 % i LA4. Lige i hælene fulgte Rebecca Holm Sylvest med Dezima. som red til 69,6 % i PRI. For hest var det Sigrid Magnussen, der med sin nye hest Diamond sejrede i LA1 med 71 %. Michelle Egelborg tog andenpladsen med den 4 årige vallak "Madsen" som scorede 70,6 i LC2. 

I sjællandsmesterskabet for ungrytter startede min hestepasser Helena med sin 8 årige vallak Miloár. De gjorde en rigtig god figur med et super program, hvor der var mange højdepunkter specielt i galoppen, men også et par dyre fejl, da Miles var lige ivrig nok. De scorede 67,8 % og snuppede en bronzemedalje, lige i hælene på sølvmedaljen. 

Stort tillykke til alle mine dygtige elever, som alle er super seje!! Og jeg er rigtig stolt af jer.